En have så skøn

Garnisons Kirkegård er en have så skøn. Dens veje og gange - undertiden krogede - nogle lyse og venlige, andre mørke og alvorsfulde, fylder den besøgende med et indtryk af skønhed. Den skaber dertil en følelse af samhørighed med vort lands historie. Mange gravpladser bærer navne, som vi husker fra historien, nogle fra en svunden tid og nogle fra vor egen tid.

Erhvervelse af gravsteder

Hør om mulighederne for at få et gravsted på Garnisons Kirkegård.

Information

Hør om vore løn-, regnskabs-, personale- og andre ydelser for andre kirkegårde m.v.

Navnet Garnisons Kirkegård udtrykker tilknytning til vort lands militære historie, og mange gravpladser bærer navne, fra ukendte faldne soldater til højtstående militære chefer, der erindrer os om indsats på det militære område.

Historien der møder en besøgende, er imidlertid ikke blot militærhistorie. Mange kultur-personligheder har fundet der sidste hvilested på Garnisons Kirkegård.

Garnisons Kirkegård er pudsigt nok helt umilitaristisk og fuldstændig blottet for normal militær orden med rækker og geled. Faktisk kan man sagtens miste orienteringen og næsten blive væk på den intime Garnisons Kirkegård, hvor der virkelig er noget at fordybe sig i.

Når man befinder sig på Garnisons Kirkegård, kan man prøve at drømme sig godt 330 år tilbage og forestille sig stedet som strandareal og strandeng liggende ned til den strand der i dag er Frihavnen.

Et af Garnisons Kirkegårds mest særprægede gravminder er rejst over Rasmus Clausen også kaldet Gårdmissionær Clausen – en kendt skikkelse i det københavnske gadeliv, der flyttede til hovedstaden i 1880’erne efter at have mistet sin unge kone og deres nyfødte barn. Han opgav en sikker tilværelse som proprietær på Lolland for at vie sit liv til forkyndelsen.

På Garnisons Kirkegård hviler også den norske landkadet Olaf Rye, som nægtede at aflægge ed til den svenske konge, efter at Norge var tvunget ind under Sverige. Rye afgik derfor i 1814 som præmierløjtnant, og endte med i 1815 at melde sig til den danske okkupationsstyrke i det nordlige Frankrig.

Bogen om haven

Garnisons Sogns Menighedsråd udgav 1. december 1998 bogen 'Historiske indtryk og kirkegårdskunst' om denne 'charmerende og stemningsfuld rodebutik' som kirkegården bl.a. bliver beskrevet af Peter Olesen.

Kirkegårdens historie

Garnisons Kirkegård blev efter dekret fra Frederik III udlagt som kirkegård i 1664, fra hvilket tidspunkt der har foregået begravelser, selvom den officielle indvielse først fandt sted den 13. juli 1671. Kirkegården blev benævnt ‘Soldaterkirkegården’, og det var da også soldater, der blev begravet her.